av Christian Winther (1796-1876)
De sad ved Julebord i gamle Dage,
Aad Hestekjød, drak Mjød, mens Guder stygge
Tilskuled dem fra Templets skumle Skygge,
Og bistre Mænd lod Sværd paa Skjolde brage.
Vi mere hyggeligt paa Tingen tage;
Med Lys og Haabets Grønt vort Huus vi smykke,
Hvor uden Staal og Støi vi sidde trygge
Ved Grød og Gaasesteg, ved Viin og Kage.
Mens hine Stærke maatte Nakken bøie
Heel ydmygt, og for grimme Guder grue,
Os smiler Fred og Fryd en Qvindes Øie,
Der ene pønser paa, hvad os er tjenlig,
Hvis Ynde gjør et Tempel af vor Stue, —
En Moder og en Hustru, sød og venlig.
Flere danske digte, besøg
Kalliope
