Førend jeg gaaer over til de forskjellige Sorter Suppemad af salt Kjød, maa jeg, for at undgaae Gjentagel- ser, gjøre nogle foreløbige Bemærkninger.
Kjødet maa udvandes meget vel, da man ellers, for at undgaae Saltheden, taber af Kraften ved at spæde for meget. Har det lagt i almindelig Kjødlage, og det lider ud paa Vinteren, saa maa det ligge i Vand 3 a 4 Dage, og der maa byttes paa hver Dag; det, der ligger i Sukkerlage kan maaskee vandes en Dag kortere, men dermed er jeg mindre bekjendt. Flesk behøver kun at ligge en Dag, naar det er skjært; men er der Kjød med, da vandes det som Kjød.
Da Kaal ikke kommer i, før Kjødet er kogt, og Erter kunne koges for sig selv, saa er Grynsuppe det, der allermindst taaler for salt Kjød; thi den kan mindst forandres. Hvidkaal behøver mere Kraft, end de fleste andre Ting, da det Vandagtige, der er ved Kaalen, gjør Suppen mattere. Erter derimod kunne nøies med lidet Kraft, og bør aldrig koges paa Noget, der er for kraftigt; thi da blive de haarde, og jevne ikke; man koger dem enten i bart Vand eller med et Stykke Flesk, og spæder Kjødsuppen i, naar de ere jevne. Hvis man har salt Kjødsuppe staaende, og vil benytte den til Grynsuppe eller Erter, da maa den ikke kommes i fra Begyndelsen, men Grynene med deres Rødder maa være kogte, før den kommes i.
Erter ligeledes. Hvis man har Brøndvand, og ikke rindende Vand til Madvand, da vilde Erter let blive haarde deri. Det hjelper noget at koge Vandet op om Aftenen forud, og lade det staae til Morgenen; ligeledes hjelper det, at koge et Stykke Crystalglas i Erterne; men meest maa man see til at have gode møre Erter, der ikke ere gamle.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet