Kaalen pilles vel reen for Græs og den saakaldte Hundekjæx; denne, der ligner Kaalen meget, kjendes paa de større og grovere Blade, som Karvekaal ikke har tidlig om Vaaren; er man endda i Tvivl, saa kan man smage paa Roden, der er bitter paa Hundekjæx, medens Kaalens er sødagtig. Nogle faa Rødder Hundekjæx skader vel ikke, men kom der meget i deraf, da blev det farligt for Sundheden. Rødderne paa Karvekaalen skrabes, men maa ikke bortskjæres; thi de give bedst Smag. Den skylles derpaa i koldt Vand, krystes og hakkes fiin. Karvekaal bør koges paa fersk Kjødkraft; men det er ikke farligt, hvad Sort det er. Fugle med Flesk til give god Smag, ellers bruges alle Sorter Kjød, ja man kan endog koge Karvekaal paa Fiskekraft, naar man kun har lidt Kjødkraft til Hjelp. Hvis man kun har salt Kjød, da er det langt bedre at blande den med Fiskekraft, end at bruge det salte alene. Man kan ogsaa bruge Fiskeboller paa Karvekaal; men forlorne Æg er, hvad der egentlig hører til. Naar Suppen er siet, og findes passende stærk, sættes den atter paa; den hakkede Kaal krystes atter vel mellem Hænderne, og saa kommes den paa; men dette kan skee paa flere Maader. Den Maade, jeg synes bedst om, er at blande Kaalen med Hvedemeel, efterat den er krystet tør og pillet fra hinanden, saa den bliver graa af Udseende; den maa ikke staae med Melet i; derfor maa det ikke kommes i, før Suppen er ved at koge; naar den koger rask, drysses Kaalen i med den ene Haand, og man rører frisk med en Tvare eller Slev med den anden. Seer man Gryden standse, saa maa man bie, til den atter koger. Man lader lidt Kaal blive tilbage uden Meel, til man seer om
Kaalen er passende tyk; er det saa, da kommes den enten i uden Meel, eller den henlægges at tørres. Er den derimod for tynd, da har man meget eller lidet Meel i denne sidste Portion efter Omstændighederne. Paa denne Maade kan man bedst opnaae en passende Tykkelse. Man bruger ellers at jevne Meel ud i lidt Smør eller i det Fedt, der er skummet af Kaalen, opspæde det med Suppen, og, naar den koger, komme Kaalen i. Nogle bruge ogsaa at koge Helegryn med Kjødet, der jevne Suppen, og afsie dem; men dette vil jeg allermindst tilraade; thi de trække Kraft til sig, og give Suppen en simpel Smag.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet