Til Suppe pleier man gjerne skjære Fuglene istykker, baade fordi de give bedre Kraft, og fordi de kogte Fugle ere saa vanskelige at skjære for, uden at gaae for meget itu. Er det Ryper, da deles de blot i 4 Dele; større Fugle oplemmes som Høns, og Bryst og Ryg deles efter Fuglens Størrelse. Kraasen tages ogsaa med, men Benene bruges ikke af Fugle. Man koger et Stykke skjært saltet, men udvandet Flesk med Kjødet, hvilket ved Anretningen skjæres i Skiver, og lægges rundt om det Fad, hvorpaa Fuglekjødet lægges. Suppen, der saltes lidt mindre, eftersom man tager meget Flesk, sies op, jevnes med en Smule bruun Jevning ligesom brune Bønner, men kun en knap Skee Meel til en Portion til 10 a 12 Personer. Persille- og Sellerirødder koges for sig selv i Vand med lidt Salt; de bør koges saa tidligt, at man kan koge Bollerne i samme Vand, og siden sie det i Suppen. Det er Brød- eller Meelboller, som bruges hertil; Æbler, der ere skaarne i 1/4 eller 1/8 Stykker, koges i en fortinnet Kobberpande, og kommes paa tilsidst. Suppen tillaves forresten med Sukker, Edikke og Nelliker. Edikke maa ikke komme i en Jerngryde; man maa heller komme den i Terrinen.
Man kan nok have Kjødboller paa Fuglesuppe; men da maa man skrabe Brystet, og man taber det bedste Kjød; desuden smage Meelboller bedre til det Sure. Hvis man ikke har Confour, da bør Fuglekjødet staae i hedt Vand, der er saltet, medens Suppen tillaves.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet