Naar Harekjød skrabes, og blandes med skrabet Spedkalvkjød, faaer det Lighed med Oxekjød baade i Syn og Smag; men uden Blanding maa dette saavelsom Fuglekjød opknades med meget mere Fløde end Oxekjød, for ikke at smage bittert, og fordi Fuglekjødet især fastner under Kogningen; man har derfor vanskeligt for at danne dem med Hænderne, men maa bruge følgende Maade. Man tager en gammeldags Theekop, der er rund i Bunden, og gaaer videre opad, skyller den med varm Suppe, og fylder den halv med Forse; denne trykkes ned om Kanterne med en Skee, saa at den staaer rund i Midten. Theekoppen med samt dens Indhold slippes i Gryden, og naar Bollen bliver kogt, glider den af sig selv ud af Koppen. Man bruger gjerne 2 Kopper, for at fylde den ene, medens den anden koger; de optages med en Gaffel, og Bollerne, som ellers med Slev. Ved Blanding af Kalvekjød kan Forse af Harer ogsaa bruges til smaa Kager, og steges til Grønt; de tillaves som Forse af Oxekjød. Been og Skrællinger af Kalv og Hare give god Smag til Suppe, især til Karvekaal.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet