Friske Kirsebær maa ogsaa stødes, men ligesaalidet som de tørre i Jernmorter, den maa være at Steen, Træe eller Messing. Vil man gjøre sig den Umage at udtage Stenene, saa stødes blot disse. Man gjør det i al Fald
med 1/2 Pot for at koge Bærrene med Sukker, og komme dem i Suppen, naar den er færdig. De stødte Bær afsies, og Suppen behøver ingen anden Tilsætning af Smag end Sukker. Den maa ikke jevnes med Smørjevning, men med Potetes- eller Riismeel, hvoraf det sidste er bedst. Forholdet bliver som til andre Supper, der ikke jevnes ved Bærrene selv, en knap Skee til 2 Potter Suppe. Man kan koge Suppe af Risengryn eller Sagogryn med friske Kirsebær, hvorfra Stenene ere udtagne og knækkede, for at faae Kjærnerne med. Af Blommer laves Suppe paa de samme forskjellige Maader som af Kirsebær. Behandlingsmaaden er den samme.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet