Naar Mandler skulle skoldes, maa de først overskjænkes engang med kogende Vand; men da dette sjelden er nok til at løsne Skallen, og der desuden er saa meget Ureent ved Mandler, saa heldes dette første Vand fra gjennem et Dørslag, og nyt kogende Vand skjænkes paa dem; naar dette er saa vidt afkjølet, at man kan taale at tage deri, saa er ogsaa Skallet let at faae af, og Mandlerne lægges da i koldt Vand for at fastne, aftørres i et Klæde, og sættes en Stund hen at tørres før de stødes. Skulle de skjæres, da tørres de ikke; thi derved gaae de lettere itu. Risengryn sættes først en Stund i
koldt Vand, derpaa overskjænkes de 3 Gange med kogende Vand, hvergang staae de lidt, rystes vel og afsies. Frygter man for Syrlighed, saa er det godt den sidste Gang at tage varm sød Melk istedetfor Vand; det trækker Syrligheden bedre ud, og gjør Grynene hvidere.
At skolde Kalvehoveder, og andre Ting, hvorpaa der er Haar, vil sige, at dyppe dem saa længe i kogende Vand, til Haarene løsner, og let kunne afskrabes. De maa derpaa lægges i koldt Vand.
(Hanna Winsnes,
Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra
Dokumentasjonsprosjektet