Naar en Kage skal ises, maa den først være stegt og næsten kold, hvilket godt kan skee, da Iisingen kun taaler liden Varme, saaledes at Kagen atter kan indsættes til at ises 2 a 3 Timer efter at den er taget ud. Æggehvide pidskes, dog ikke ganske haard, heri kommes en lille Smule Citronsaft og omtrent 4 Lod fiin Raffinade til hver Hvide. Den maa være saa tyk af Sukker, at den kan smøres paa Kagen med en Kniv. Kagen afskrabes først, og gnides med et Stykke fiint Papiir, eller en fiin
Klud, saa at intet løst Brød sidder paa, der kunde blande sig i Sukkeret. Iisen smøres over, saa at den skjuler enhver Plet, og saa sættes den ind at tørres.
Der læses i de fleste Kogebøger, at mam kan farve Iisingen til Figurer paa den hvide Bund med Kirsebærsaft og andre vaade Ting; men Enhver, som vil forsøge derpaa, skal erfare, at det ikke lader sig gjøre; thi ved at komme Saft eller endog Marmelade i, til det faaer Farve, bliver det for flydende til Figurer. Conditorerne bruge hertil tørre Farver, der ofte ere skadelige for Sundheden. Carmin er uskadelig og smuk, men kostbar. Ønsker man Pynt paa Kagen, da er det lettest at farve Iisingen til Overfladen med rød Marmelade, og naar denne er tørret, sætte Figurer derpaa af hvid Iising, der kan være tykkere. Saadanne Figurer dannes ved at gjøre en liden Trakt af et Kaart med meget fiint Hul, og lade Glasuren løbe derimellem, idet man svinger Trakten i de Figurer, man vil. En simplere Maade at pynte en Kage paa, er at bedække den med stivt Flødeskum, og derpaa lægge rødt Syltetøi.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet