Naar man ikke har Riismeel, maa Risengryn skoldes og tørres vel, og derpaa males paa en Grynqværn, der stilles fiin. Er det meget gode Gryn, da kan det males uden at skoldes, og mangler man Grynqværn, da kan man til Nød male dem paa en Kaffeqværn, naar denne stilles grov, og renses ved at male Salt og nogle Gryn, der fratages. Til en Pot Risengryn, der er 1 1/2 Pund, tages 6 Potter Melk. Grynene maa enten drysses forsigtig i, og røres stærkt med en Tvare, naar Melken koger, eller man maa udrøre dem i noget af den varme Melk, og komme dem i som en Jevning; thi det vil ellers let klumpe sig. I denne Portion kommes 12 Lod stødte Mandler, og revet Skal af en Citron. Den er kogt paa 1/2 Time eller mindre, og maa røres vel fra Bunden af. Melken maa være nysiet eller meget ung. Det er vigtigt at have et sikkert Maal til denne Grød, da den slet ikke taaler at spædes under Kogningen; thi hvis det skeer, vil den blive blød i Kopperne, og ikke tage From. Kopperne vædes med koldt Vand, og Grøden trykkes varm i; naar den er lunken, lægges et Papiir over for at hindre den fra at sætte Skorpe. Den spises kold med Saft og Vand eller Viin til.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet