Naar Sværen er skaaret fra Flesket, saa at intet Fedt følger med, udvandes den i flere Dage til den bliver ret hvid; derpaa skrabes den meget vel paa begge Sider og skjæres i Tærninger. Disse indgnides og skrubbes vel med Salt, hvorpaa de atter udvandes. Naar den saaledes er tilberedt, skjænkes kogende Vand derpaa, 2 Potter til hvert Pund Svær; dermed staaer den til næste Dag, og faaer da et Opkog i samme Vand, men saasnart det har kogt op, sies det af, og nyt kogende Vand heldes paa, samme Maal, og deri koger Sværen til Gelee. Den maa koge langsomt enten i en fortinnet Kobberpande eller emailleret Gryde, og skummes ofte og vel; naar der ikke findes mere Skum, kan man lægge Laag paa Gryden. Den kan udkoges 2 Gange, hver Gang behandles den som Geleen af Kalvebeen; den kan ogsaa tørres paa samme Maade.
Til Alt, hvori der kommer Brændeviin eller stærk Viin, kan denne Gelee bruges; men til Ting af mildere Smag er Geleen af Kalvebeen bedre; thi endskjønt den af Fleskesvær seer klarere og hvidere ud, saa vil den gjerne beholde noget Hornliimagtigt i sin Smag, naar det ikke overdøves.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet