Ægte Championsop indsamles efterhaanden som den kan findes, men det maa skee af et Menneske, der kjender den, for at undgaae de giftige. Den er hvidgraa ovenpaa, undertiden med smaae røde Pletter, og smuk lyserød under. Den vaskes ikke, men renses blot fra den Jord, der følger med Stilken, og fra de Orme, der ofte sidde i Soppen. Er den for fuld af Orme, da maa hele Soppen bortkastes. Den skjæres istykker med Stilk og Alt, og nedsættes i en Potte. Denne Masse kan staae saa længe man vil indsamle mere, og man rører deri engang imellem, saa det ikke mugner ovenpaa. Naar man synes at have nok, kommes Massen i en Gryde uden anden Vædske end den, den selv har, og koger længe. Man lader en Sølvskee koge med Soppen; bliver den anløben ligesom i Ludefisk, da er der kommen en giftig Sop iblandt, og det Hele maa kasseres, men bliver Skeen uforandret, da kan man trygt bruge Saften. Af denne Grund bør man ikke samle for længe, inden man koger.
Massen sies gjennem et Dørslag, og naar det, der bliver tilbage i Dørslaget er saa koldt, at man taaler at tage deri, krystes det med Hænderne for at faae Saften vel ud; man maa endnu engang udkoge det med lidt Vand, og bruge dette iblandt Kjødsoja, men det maa ikke komme til den første Saft, da den kunde bedærves af Vandet. Medens Soucen staaer og klarner, bruner man Puddersukker i en dyb Pande eller Gryde; det maa blive dygtig bruunt, men ikke brændt. Heri kommes Soucen lidt efter lidt, og koges atter. Til 5 Potter Souce tages 2 1/2 Pund Sukker, en god Deel Løg, endog Porre kan bruges, 1/2 Pund Peber, 1/2 Pund Ingefær, 1 Lod Nelliker og noget spansk Peber, Altsammen knust, ligeledes 4 Potter Madeira, men i Mangel heraf kan man tage 3 Potter fransk Brændeviin og 1 Pot Edikke. Det koger en god Stund, og maa atter sies. Naar det er koldt, kommes det paa Flasker og proppes.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet