Disse laves af hakket Svinekjød, der tages fedt eller mavert efter Enhvers Smag; det maa ikke hakkes for fiint, for ikke at smelte bort under Kogningen, men heller ikke saa grovt, at det er usammenhængende. Man behøver ikke at knade dem længe, kun saa Alt er vel omblandet. Kraftsuppe er bedst, men kold kogt Melk kan brugges. Forresten tages Salt, Pebber, Nelliker eller Allehaande, Ingefær og Muskat. De stoppes i de peneste Svinetarme saa fulde som muligt, og maa prikkes med en fiin Naal, da Fedtet vil flyde ud gjennem Hullerne af en Pølsepind.
Boer man paa et Sted, hvor der er varig Kulde om Vinteren, da kunne de hænges ferske paa Stænger og fryse; man maa da vogte sig for at rive Skindet itu, naar de aftages, og lade dem skyde Iis før de steges; men bedst bevares de, naar de koges i saa lidet tynd Kraftsuppe, at den næsten gaaer over til bare Fedt, man kan smælte noget af det reneste Smult deri, og naar det da staaer godt over Pølserne, bevares de lige gode hele Vinteren. Det er bedst at sætte dem hen i flere smaa Portioner, for ikke at rive op, hvad man ikke bruger. De der ynde dem røgede, kan ogsaa bevare dem saaledes, ved at salte dem lidt først, men de blive snarere harske og gule, end de, der ligge i Fedt.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet