Hertil tages al den Pølsemad, der er for seig til Røgepølser; den kan ikke hakkes saa fiin som denne, men
behandles forresten paa samme Maade, dog tager man af den tyndere Kraftsuppe eller endog Forvellingssaad. De blive bedst, naar Kjødet er saa fedt i sig selv, at intet mere behøves, men er det for mavert, da tager man grovhakket Nyretalg. Hertil bruges Krogtarme; men det er godt at stoppe noget i vide Bundtarme; disse røges enten med de andre eller lægges i Sukkerlagen. Have de været lavede af fedt Kjød, da ere de meget gode at tage til, naar det Ferske er forbi; man skjærer dem da i tynde Skiver, bruner dem i godt Fedt, og kommer saa stærkt Øl paa Stykkerne i Panden, det gjør Saucen jevn og velsmagende; de kunne spises om Middagen til Grønt, men bruges meest til varm Frokost.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet